Spis,bed,elsk

Var i biografen i går, sammen med et par af mine dejlige veninder, og se filmen "Spis, bed, elsk". Skøn film som for mig bare var en nydelse at side og se.. fantastiske billeder og musik .. ja og min ynglingsskuespiller i hovedrollen.. Ellers er der delte meninger om selve filmen og dens handling blandt mine veninder. Filmen, som er en filmmatisering af bogen af samme navn, handlede om hvordan en kvinde som pludselig står i sit liv med en total følelse af at nok er nok. Det hele så ellers så fint ud.. godt job, dejlig mand og børn lige om hjørnet... Så efter en hård skilsmisse, en heftig affære og en afklaring om at det her går bare slet ikke.. vælger hun at hun vil rejse et år ud for at finde glæde, hengivenhed og balance.. Det gør hun så ved først at rejse til Italien for at finde glæden madglæden), til Indien for at finde hengivenhed og bønnens verden hos en guru..Dernæst videre til Indonesien for at finde ro og balance...
Efter filmen står vi ude foran og min dejlige veninde sukker dubt... "det ville jeg aldrig turde.. sådan at rejse alene ud i verden.. gudseklov har jeg mine børn som jeg kan bruge som undskyldning over for mig selv..."  Lige der var jeg parat til at køre hjem pakke min kuffert og så smutte...På vej hjem i bilen sad jeg så og tænkte over det.. Skal man virkelig rejse ud i verden for at finde glæde, hengivenhed og balance??? Handler det ikke meget mere om den rejse vi bliver nød til at tage inde i os selv??? Den der starter med at vi stopper op og giver os selv lov til at mærke hvordan vi egentlig har det..... Efter at have sovet på det er jeg ikke i tvivl.. jeg rejser ikke langt væk.. jeg smutter lige ind og tjekker hvordan det ser ud inde i Anette og så er det helt sikkert nogle justeringer jeg må igang med .... god rejse...

"Stille" Søndag morgen

Sidder her med kaffen og hører morgenradio. Havde egentlig troet at jeg skulle sove længe men så kom tankerne og så var det ligesom sket med det...

Og sikke tanker...... Efter 3 dage sammen med nogle helt fantastiske mennesker og en masse prefaming og coaching, ja så kører mine tanker på højtryk. På den ene side kan alt lade sig gøre og på den anden er der en masse forhindringer, som skal ses på og vurderes om de er reelle. Dem som kun er spøgelser skal væk, så er der dem som faktisk er der. De skal så igen vurderes. Er der en måde at minske eller omgås dem på og så måske finde en alternativ måde, hvorved forhindringen ikke er en forhindring, som gør at du ikke kan nå dit mål...... 

og hva så....

ja så er der kun handling tilbage.....

Nyt Nyt

Nu er det alvor.. ikke mere pjat...

Nej men Jeg bliver nød til at tage min blogskrivning alvorlig.. så nu har jeg taget en beslutning om at blive mere seriøs... så må vi se om ikke det virker..