onsdag den 21. september 2011
Taknemmelighed
Hvor er jeg bare heldig... jeg sidder her og kan glæde mig lige så stille over at være i live. Det er måske en lille ting, men i denne verden hvor alle har noget at brokke sig over og hvor utilfredsheden er kolosalt styrrende rundt omkring mig, er det bare dejlig at kunne sidde helt stille her og være taknemlig.... Måske er det fordi det ikke bare er en naturlig ting at jeg er i live. Måske er det fordi jeg omgiver mig med mennesker, for hvem det ikke bare er en selvfølge... hvor hver dag leves som var det måske den sidste... netop fordi livet har fået en udløbsdato. Tænker det er synd for de mennesker, der bare bevidstløse bruger deres tid og slet ikke husker at leve mens de gør det. Jeg er et priviligeret menneske for jeg er i live lige nu og jeg hved det...
onsdag den 24. august 2011
En på reminderen....
Sad her forleden dag og kiggede i kræftens bekæmpelses blad "tæt på kræft" fra juni... Jeg havde tidligere bladet det hurtigt igennem, men den dag faldt mine øjne lige på en artikel om en kvinde, som havde fået konstateret livmorderhalskræft og artiklen handlede blandt andet om hendes oplevelse af at få indvendig strålebehandling....
Hendes historie mindede på så mange punkter om min egen historie. Min indre film blev sat i gang og pludselig var jeg tilbage til dengang jeg selv var i behandling for livmoderhalskraft... Det som rystede mig mest var at det lød som om de stadigvæk ikke var klar over, hvor meget smerte, der er forbundet med at få indvendig strålebehandling i underlivet. Ikke selve strålerne, men det apparat de presser op i ens skede og helt op i bunden,....
Da jeg for 15 år siden fik indvendig strålebehandling var det på forsøgsniveau. Min oplevelse var at lægerne opfattede mig som hysterisk og de mente, at jeg måtte have nogle gamle traumer forbundet ved mit underliv, for det kunne umuligt være så slemt, som jeg gjorde det til. Hvilket de også skrev i min journal... Det var meget grænseoverskridende og hvis jeg ikke havde været så bange for at dø og godt vidste, at det jo var en del af behandlingen, ville jeg nok have taget mit gode tøj og var gået og aldrig kommet tilbage... Men jeg måtte tilbage, endda op til flere gange og hver gang måtte jeg igennem den samme diskussion for at blive bedøvet...
Nogle gange tænker jeg, at det er utroligt, at kvinder som har haft kræft i underlivet, hvor ens underliv er blevet sat til skue for alverdens læger og sygeplejersker, kan få et bare nogenlunde normalt forhold til vores underliv og til sex efterfølgende....Men det kan vi...
Hendes historie mindede på så mange punkter om min egen historie. Min indre film blev sat i gang og pludselig var jeg tilbage til dengang jeg selv var i behandling for livmoderhalskraft... Det som rystede mig mest var at det lød som om de stadigvæk ikke var klar over, hvor meget smerte, der er forbundet med at få indvendig strålebehandling i underlivet. Ikke selve strålerne, men det apparat de presser op i ens skede og helt op i bunden,....
Da jeg for 15 år siden fik indvendig strålebehandling var det på forsøgsniveau. Min oplevelse var at lægerne opfattede mig som hysterisk og de mente, at jeg måtte have nogle gamle traumer forbundet ved mit underliv, for det kunne umuligt være så slemt, som jeg gjorde det til. Hvilket de også skrev i min journal... Det var meget grænseoverskridende og hvis jeg ikke havde været så bange for at dø og godt vidste, at det jo var en del af behandlingen, ville jeg nok have taget mit gode tøj og var gået og aldrig kommet tilbage... Men jeg måtte tilbage, endda op til flere gange og hver gang måtte jeg igennem den samme diskussion for at blive bedøvet...
Nogle gange tænker jeg, at det er utroligt, at kvinder som har haft kræft i underlivet, hvor ens underliv er blevet sat til skue for alverdens læger og sygeplejersker, kan få et bare nogenlunde normalt forhold til vores underliv og til sex efterfølgende....Men det kan vi...
torsdag den 16. juni 2011
Kvantespring......
Wau jeg er fyldt op med energi....
Jeg har fundet min niche og er i vildt Flow...Kvinder med kræft... Jeg hved hvad jeg virkelig brænder for. Nu er jeg ikke i tvivl mere om hvad det er jeg vil... Fra jeg sagde det højt første gang, har jeg haft store sommerfugle i maven og næsten ikke kunne sove. Vågner kl. 5 og må lige have fat i notesbogen, for ikke at glemme al det jeg lige skal ha med og som jeg lige skal huske, at jeg rigtig gerne vil dele og give videre....
Det er underligt at det skulle tage så lang tid, at finde netop denne niche fordi:
jeg jo selv har haft kræft...
Den gang ville ønske at sådan en, som jeg er nu, ville have dukket op og tilbudt mig det, jeg nu kan tilbyde...
At rigtig mange har sagt til mig, at det var det jeg skulle lave...
MEN nu er jeg i gang og intet kan stoppe mig....
Jeg har fundet min niche og er i vildt Flow...Kvinder med kræft... Jeg hved hvad jeg virkelig brænder for. Nu er jeg ikke i tvivl mere om hvad det er jeg vil... Fra jeg sagde det højt første gang, har jeg haft store sommerfugle i maven og næsten ikke kunne sove. Vågner kl. 5 og må lige have fat i notesbogen, for ikke at glemme al det jeg lige skal ha med og som jeg lige skal huske, at jeg rigtig gerne vil dele og give videre....
Det er underligt at det skulle tage så lang tid, at finde netop denne niche fordi:
jeg jo selv har haft kræft...
Den gang ville ønske at sådan en, som jeg er nu, ville have dukket op og tilbudt mig det, jeg nu kan tilbyde...
At rigtig mange har sagt til mig, at det var det jeg skulle lave...
MEN nu er jeg i gang og intet kan stoppe mig....
Abonner på:
Opslag (Atom)